Rådyr, Capreolus papreolus, Roe Deer

Rådyr ved Koldkær Bæk. 25-1-2015. I forgrunden en flok på 11 rådyr. Oppe på skrænten i baggrunden ligger 4 rådyr (mere eller mindre skjult). Så mange rådyr må på en kold vinterdag kunne konsumere store mængder planter på markerne og i haverne, foruden skud og knopper på træer og buske. Naturens egen Naturpleje.

Rådyr ved Koldkær Bæk. 25-1-2015. I forgrunden en flok på 11 rådyr. Oppe på skrænten i baggrunden ligger 4 rådyr (mere eller mindre skjult). Så mange rådyr må på en kold vinterdag kunne konsumere store mængder planter på markerne og i haverne, foruden skud og knopper på træer og buske. Naturens egen Naturpleje.

Rådyr ved Koldkær Bæk. 14-3-2015. Spidsbuk til venstre. En 'seksender' buk i midten omgivet af 3 råer (se teksten for yderligere beskrivelse).

Rådyr ved Koldkær Bæk. 14-3-2015. Spidsbuk til venstre. En ’seksender’ buk i midten omgivet af 3 råer (se teksten for yderligere beskrivelse).

 

Man kan næsten ikke undgå at se Rådyr ved Koldkær Bæk.

I de seneste år har det nærmest vrimlet med flokke af Rådyr ved Koldkær Bæk. Tit med 4-8 dyr i en flok (også kaldet ’spring’). Lokale beboere har set flokke med op mod 20 rådyr. Selv oppe i Gammel Skejby er set flokke på omkring 5 dyr.

De store flokke registreres mest i vinterhalvåret. Sidst på foråret bliver flokkene mere opdelte. Dels fordi de gamle Råer skal føde deres lam, dels fordi Bukkene skal til at markere deres territorium. De er flotte, når de får deres røde pels.

Generelt er det utroligt at det åbne land kan rumme så mange rådyr. Alt andet lige må den store bestand kunne mærkes på knobbidninger i haver, og på unge træer og buske i landskabet.
Det bliver interessant at følge hvordan de nye tilplantninger på de grønne områder ved Det Nye Universitetshospital klarer sig i forhold til nedbidning af Rådyr og Harer.

Rådyr i tagrørerne.

I april er set en del rådyr nede mellem tagrørerne langs Koldkær Bæk (jf. billederne nedenfor). De søger sandsynligvis friske skud med særligt højt mineral- og næringshold. Sikkert fordi vinterens oversvømmelser har bragt ekstra næring til planterne nærmest bækkens løb.

I sommeren 2015 er el-hegnene mellem 2 kvægfolde på hver sin side af Koldkær Bæk fjernet. Her var der tidligere et slags ‘ingenmandsland’ hvor tagrørene kunne vokse uforstyrret for kvægafgræsning. Det var desværre også et område, hvor en del Kæmpe Bjørneklo voksede. Elhegnene er sandsynligvis fjernet for at kvæget bedre kan spise Kæmpe Bjørneklo (hvis de spiser dem ? Det bliver spændende at følge i 2016). Observation af rådyr i tagrørene om foråret er derfor nok også en historisk, situation. Det kan de nok ‘leve med’, der er så meget andet de kan spise.

Rådyr i tagrørene ved Koldkær Bæk. I april fouragerer rådyrerne på de spæde næringsrige skud. Når bækken om vinteren oversvømmer området, afgives næringsstoffer til planterne. 12-4-2014.

Rådyr i tagrørene ved Koldkær Bæk. I april fouragerer rådyrerne på de spæde næringsrige skud. Når bækken om vinteren oversvømmer området, afgives næringsstoffer til planterne. 12-4-2014.

Rådyr ved Koldkær Bæk. Fantastisk flot gaffelbuk, med opsatsen i bast. De ældre og stærkere 'Seksendere' ved Koldkær Bæk har for længst fejet deres opsats, og er klar til at forsvare deres revir. 12-4-2014.

Rådyr ved Koldkær Bæk. Fantastisk flot gaffelbuk, med opsatsen i bast. De ældre og stærkere ‘Seksendere’ ved Koldkær Bæk har for længst fejet deres opsats, og er klar til at forsvare deres revir. 12-4-2014.

Muligt Rådyr-projekt ved Koldkær Bæk

Blandt de forskellige hjortearter er det velkendt, at en flok ofte bygges op omkring en ældre hunhjort. De andre dyr i flokken nyder godt af den ældre hjorts erfaringer. Normalt er det en god overlevelsesstrategi, men i nutidens teknologiske tidsalder, kan det være fatalt. Vi kender det fra trafikken. En hjort passerer vejen, og man puster letter op over at man undgik at påkøre den. Men et kort øjeblik senere følger en eller flere hjorte efter, og så går det ofte galt.

Observationerne af Rådyrflokkene ved Koldkær Bæk, synes også at vise, at der normalt er mindst en Rå i flokken. Det kunne være spændende at kortlægge Rådyrflokkene ved  Koldkær Bæk.

  • Hvordan fordeler Rådyrflokkene sig ved Koldkær Bæk hen over året ?
  • Hvor store er flokkene og hvordan er deres sammensætning på hunner og hanner samt alder ?
  • Holder en flok sammen over længere tid ? Eller ‘zapper’ individerne rundt mellem forskellige flokke ?
  • Er flokkene stedfaste, eller bytter de ofte indbyrdes areal ?

En del af spørgsmålene er det sandsynligvis muligt at afklare. Det afhænger først og fremmest af de timer, der kan lægges i feltobservationer. Observationer i 2014 og 2015 af Rådyrflokkene, synes at indikere, at det er forholdsvis sikkert at kende de forskellige flokke fra hinanden (se f.eks. de 2 billeder på denne side, begge taget den 14-3-2015). Dette skyldes at flokkene kan registreres ret entydigt på dels antal dyr, dels flokkens sammensætning på køn og alder : ‘Gammel Rå’, ‘Seksender’ buk, ‘Gaffelbuk’, ‘Spidsbuk’ og ‘Lam’.  Ved hjælp af fotografisk dokumentation samt GPS er det efterfølgende forholdsvis enkelt at plotte Rådyrene over tid og sted. Undersøgelserne er sikkert allerede foretager mange steder i verden, og sikkert også i Danmark. Men det kunne nu være morsomt at gennemføre et rådyr-projekt i lille skala kun 5 km. fra centrum af ‘verdens mindste storby’.

Rådyr ved Koldkær Bæk. 14-3-2015. 3 råer i midten flankeret af en 'seksender' buk på hver side (tydeligt på originalbilledet i højere opløsning). Koldkær bæk løber i forgrunden, hvor den højere vegetation starter.

Rådyr ved Koldkær Bæk. 14-3-2015. 3 råer i midten flankeret af en ’seksender’ buk på hver side (tydeligt på originalbilledet i højere opløsning). Koldkær bæk løber i forgrunden, hvor den højere vegetation starter.

Rådyr og harer ved Koldkær Bæk. 8.5.2015. Overdrevet er et fantastisk skue, når det står dækket af mælkebøtter midt i maj. Bemærk at Råbukken spiser en gul mælkebøtte. Den ved præcis hvordan mølkebøtten skal vende. Starter ved roden og slutter med blomsten. Føden skal vende ret, når det skal ned igennem spiserøret. Præcis på samme måde, som fiskehejren eller skarven altid vender fisken, så hovedet sluges først. Eller Tårnfalken og Natuglen, som sluger musen med hovedet først.

Rådyr og harer ved Koldkær Bæk. 8.5.2015. Overdrevet er et fantastisk skue, når det står dækket af mælkebøtter midt i maj. Bemærk at Råbukken spiser en gul mælkebøtte. Den ved præcis hvordan mølkebøtten skal vende. Starter ved roden og slutter med blomsten. Føden skal vende ret, når det skal ned igennem spiserøret. Præcis på samme måde, som fiskehejren eller skarven altid vender fisken, så hovedet sluges først. Eller Tårnfalken og Natuglen, som sluger musen med hovedet først.

 

Rådyr ved Koldkær Bæk. 21-11-2015. De var tydeligt besværede af at færdes på den pløjede mark. De sank ned i den våde, lerede jord. Uvist hvorfor de valgte at gå tværs over en 300-400 m pløjet mark, fremfor at have fulgt udyrkede arealer og læhegn, hvor de samtidig var meget mere dækkede ?

Rådyr ved Koldkær Bæk. 21-11-2015. De var tydeligt besværede af at færdes på den pløjede mark. De sank ned i den våde, lerede jord. Uvist hvorfor de valgte at gå tværs over en 300-400 m pløjet mark, fremfor at have fulgt udyrkede arealer og læhegn, hvor de samtidig var meget mere dækkede ?

Rådyrben tæt ved Koldkær Bæks gennemløb af arealet ved Det Ny Universitetshospital i Skejby (ses i baggrunden). 4-6-2015. Hvad der er sket vides ikke.

Rådyrben tæt ved Koldkær Bæks gennemløb af arealet ved Det Ny Universitetshospital i Skejby (ses i baggrunden). 4-6-2015. Hvad der er sket vides ikke.

 

 

 

 

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

11.867 Videooptagelser med Vildtkamera af Rådyr

I en undersøgelse med 20 vildtkamera omkring Koldkær Bæk fra september 2016 til april 2018 er registreret på ialt 11.867 videooptagelser med Rådyr. Se Wildlife monetring by using trail camera .

Det er et kæmpe materiale som bl.a. kan belyse:

  • Fordelingen på Rå, Seksender, Gaffelbuk og Spidsbuk
  • Seksenderen fejer meget tidligere end Gaffelbuk og Spidsbuk
  • Fordelingen af Rå med 1 lam og 2 lam
  • Hvornår forsvinder lammets pletter i pelsen.
  • Hvor længe bliver lammene hos deres mor (det er rigtig længe)
  • Sygdom – der er i 2017 og 2018 registreret en del rådyr, som er magre og med meget pjusket pels – de ser ikke raske ud (er bestanden for tæt? Hvilken sygdom kan det være ?)
  • Rådyr med bare pletter på bagsiden af halsen med manglende hår. Som om de er blevet bidt. I samme periode er der registreret 416 optagelser med Mårhund. Ofte er der 2 Mårhunde samme. Det gør dem utrolige effektive, når de jager (lige som en ulveflok). Det skal kraftigt understreget, at der er ikke beviser for sammenhæng mellem de bare pletter på bagsiden af rådyrenes hals og tilstedeværelsen af Mårhund. Der er mange videooptagelser af Rådyr før Mårhundens ankomst til Koldkær Bæk. En analyse af dette materiale kan måske kaste mere lys over sagen?
  • Mange andre spændende ting omkring Rådyr. Hvad spiser de ? Umiddelbart synes de at spise mange nedfaldne blade om vinteren.

.

.