En lokal beboer, tæt ved Koldkær Bæk, har oplyst at have registreret en Mårhund ved sin ejendom. Efter det oplyste var en jæger placeret på ejendommen et par nætter i håb om at få ramt på dyret. Mårhunden viste sig dog ikke. Området ved Koldkær Bæk og Egå er også et oplagt sted for Mårhund, som ynder at færdes ved vandløb.
Mårhund registreret på Vildtkamera 416 gange
I 2017 blev der med sikkerhed registreret den første Mårhund ved Koldkær Bæk. Det skete ved hjælp af Vildtkamera. Der var opsat ialt 20 Vildtkamera i området (se Wildlife monitoring by using Trail Camera ). I løbet af medio 2017 til april 2018 blev Mårhund registreret ialt 416 gange. Den blev stort set registreret på alle vildtkamera, så man må sige at den kommer meget omkring i området.
Senere kommer der detaljerede analyser samt små videofilm med Mårhund.
Generelt kan det oplyses at på langt de fleste optagelser færdedes 2 Mårhunde sammen. Sandsynligvis et par. Mårhund har en helt anden social adfærd end Ræv og Grævling, som overvejende færdes alene. Det gør Mårhunden meget stærkere i forhold til at fortrænge Ræv og Grævling. Mårhund går gerne ned i ræve- og grævlingegrave. Der er aldrig registreret konfrontation mellem Mårhund og Ræv eller Grævling. Dog er der registreret at en Mårhund gik ned i en beboet grævlingegrav, som ikke var hjemme. Da grævlingen kom hjem, var den tydeligvis ikke tilfreds. Den lå og hold vagt udenfor sin grav. Senere synes grævlingen at have forladt graven. Om der er sammenhæng til Mårhund vides ikke.
Ligeledes bliver Mårhund utrolig stærk i jagten på bytte, når 2 dyr kan jage sammen.
Efter Mårhundens ankomst til Koldkær Bæk er der fundet væsentlig flere døde og fortærede rådyr i området. Ligeledes er der på Vildtkameraene registreret en del Rådyr med manglende pels i nakken. Som om de har været udsat for et bid. Endelig virker Rådyrene på videooptagelserne mere urolige og bruger en del tid på at lytte. Om der er en sammenhæng til Mårhund, kan ikke siges. Senere vil der blive vist videoklip af Rådyr med manglende pels på nakken, samt deres urolighed.