På landplan er bestanden af Hare gået meget tilbage gennem de sidste årtier. – Tilsvarende er udviklingen for Agerhønen. Det har betydet at det offentlige har afsat midler til at forbedre levevildkårene for de 2 arter. Bl.a. kan landmændene gå sammen i lag for at forbedre levevildkårene i et lokalt område.

Haren har det godt ved Koldkær Bæk.

2014 – godt hare-år
Ved gennemgang i marts og april 2014 af de centrale områder omkring Koldkær Bæk, var det ikke usædvanligt at se 20-30 forskellige harer. Det er også et optimalt tidspunkt at registrere harer, da afgrøderne og vegetationen er meget lav. Men tiltrods herfor har optællingen sandsynligvis langt fra registreret alle harer. En umiddelbar vurdering er, at der nok snarer er det dobbelte antal (det kunne være spændende engang at kortlægge det præcise antal).
I afsnittet Oversigt Pattedyr er beskrevet mulige årsager til den fine dyrebestand ved Koldkær Bæk.

Det var interessant i 2014 at følge det sociale liv blandt harerne på marken ved Koldkær Bæk. Uden at have sat sig dybere ind i harens liv, var det som om harerne havde udvalgt marken som ‘Tumleplads’ for udvælgelse og parring. Dog blev der ikke observeret nogle parringer. Ifølge litteraturen er haren drægtig i 42-44 dage og kan få 3 – 4 kuld unger i løbet af en sæson. Hvordan det lige passer sammen er lidt svært at se. Aktiviteterne på Tumlepladsen foregik medio april 2014. Umiddelbart virker det lidt sent, hvis første kuld først kommer til verden omkring 1. juni. 2014 var forårsmæssigt lidt sent på det, så i normalår vil aktiviteterne på Tumlepladsen være primo april ? Et andet interessant spørgsmål er om haren kan nøjes med at pare sig een gang pr. sæson, og efterfølgende få flere kuld unger, eller om der skal ske en parring før hvert kuld unger. Hvis det sidste er tilfældet, får harerne vanskeligt ved at finde egnede ‘tumlepladser’, da vegetationen til den tid er blevet alt for høj. Det kunne være interessant at undersøge nærmere.

Hvorfor harerne lige netop var særlig glade for denne mark som Tumleplads, vides ikke. Det kan dog oplyses at, marken var en græsmark til græsfrø i 2014. Når der sandsynligvis kommer en ny afgrøde i 2015, bliver det spændende at se, om harerne fortsat holder til på marken, eller flytter til en anden mark.

 

2015 – mindre godt hare-år

Ved gennemgang af arealerne omkring Koldkær Bæk i 2015, blev der slet ikke observeret det samme antal harer, som i 2014. En del af årsagen skyldes sandsynligvis at feltarbejdet foregik i mere regnfuldt, koldt og blæsende vejr. Hvilket sandsynligvis har fået harerne til at være mindre aktive.  De har trykket mere og er derfor ikke set. Der har været nogle turer igennem arealerne, hvor der ikke er observeret een eneste hare.  Det vil være interessant at undersøge, om man på landsplan har registreret tilsvarende forskelle på harebestanden mellem 2014 og 2015.

De livlige hare-aktiviteter på ‘tumleplads-marken’ blev desværre ikke observeret i 2015. Marken var eller også i 2015 udlagt med frøgræs. Måske skyldes det, at besøgene på arealerne ikke foregik på det rigtige tidspunkt ?

2016 – hvordan blev det haremæssigt ?

Da haren er en art med høj fokus (set fra et ‘koldkærbæk.dk’ synspunkt ), er det ønsket at  feltobservationer af harer kan intensiveres i 2016.

Særlig observationer på ‘Tumlepladsen’ kan være interessant.

Da andre aktiviteter blev opprioriteret (undersøgelse af Odder og Grævling samt Dyrenes brug af Faunapassage), blev der desværre ikke så meget tid til at undersøge Hare i 2016.

–  –  –  –

Juni 2016 – En Koldkærbæk.dk teori :

En mulig årsag til faldende bestand af Hare i Danmark = Høje afgrøder i maj, juni og juli giver mangel på tumlepladser til 2,3,4 kuld af Harer

Under 2014 opgørelsen ovenfor, blev der reflekteret over følgende: Ifølge litteraturen kan haren få 3 – 4 kuld unger i løbet af en sæson. …Et interessant spørgsmål er, om haren kan nøjes med at pare sig een gang pr. sæson, og efterfølgende få flere kuld unger, eller om der skal ske en parring før hvert kuld unger. Hvis det sidste er tilfældet, får harerne vanskeligt ved at finde egnede ‘tumlepladser’, da vegetationen til den tid er blevet alt for høj. Det kunne være interessant at undersøge nærmere.

Først nogle fakta: Samtidig med Harens tilbagegang i Danmark igennem de seneste årtier, har det danske landbrug i stort omfang overgået fra at have vårafgrøder til at have vinterafgrøder. Dette er bl.a. sket for at binde kvælstoffet i plantemassen i vinterhalvåret, for at opfylde de skærpede miljøkrav om at nedbringe kvælstofudvaskningen fra landbrugsarealerne. Dette har muligvis haft en negativ effekt på bestanden af Hare i Danmark, idet landbrugsarealerne om foråret i større omfang er dækket af høje afgrøder. Det begrænser tumlepladserne, som foregår på arealer med lav vegetation. Det er selvfølgelig ikke den eneste mulige årsag. Andre årsager kan være overgangen fra mange afgrøder (specielt roer) på små arealer til få afgrøder på store arealer = monokulturer.

Haren kan næppe nøjes med at pare sig een gang pr. sæson og så få 3-4 kuld. Nej Haren skal sandsynligvis pare sig før hvert enkelt kuld. Er vegetationen for høj, reducerer det antallet af egnede tumlepladser og dermed hvor mange kuld Haren får. Antallet af kuld har sandsynligvis stor betydning for bestandsstørrelsen af Hare.

Nogle interessante iagttagelser af Hare ved Koldkær Bæk i 2016.

I området omkring Koldkær Bæk synes bestanden af Hare at være rigtig god (som allerede nævnt ovenfor). Måske næsten på højde med 50’ernes Danmark ?

En årsag er muligvis egnede tumlepladser hen over foråret og sommeren. Der er en del forårsafgrøder på arealerne omkring Koldkær Bæk. Det giver egnede tumlepladser til første kuld. Som led i dyrkningsmetoderne er der også en del arealer, som harves op fra slutningen af maj og de følgende måneder. Det betyder, at der er egnede tumlepladser til andet og tredie kuld.

I juni 2016 blev der på arealerne, der var harvet i slutningen af maj, observeret ca. 10 harer på en enkelt mark, hvor de havde godt gang i de sociale relationer. Tilsvarende blev der i juli måned igen observeret 10-12 harer på en anden mark, som var harvet op på et senere tidspunkt. (der er optaget video af observationen, som vil blive bragt på siden, når tiden tillader det).

Måske er manglen på egnede tumlepladser hen over foråret og sommeren en af årsagen til tilbagegangen af Hare i Danmark ?

Det kunne være interessant at undersøge nærmere. Herunder om Haren kommer længere væk fra for at være på en god tumleplads. Det kendes fra andre pattedyrsgrupper – f.eks hjortearterne.  Det er muligvisvis allerede undersøgt ?  

– – – –

Undersøgelser med Vildtkamera 2016 / 2017 / 2018

I 2016 / 2017 / 2018 er anvendelsen af faunakamera brugt til registrering af Harens aktiviteter ved Koldkær Bæk og dets nærmeste område. Det har givet mange interessante
observationer. Se undersøgelsen af  Dyrenes brug af faunapassage samt  Wildlife monetering by using trail camera. Samlet blev der registreret 737 videooptagelser af Hare. Senere følger en række analyser på baggrund af det indsamlede materiale. F.eks. døgn- og årsvariation.

Harens brug af Faunapassager, som går under veje.

Det var ikke ventet, at Harer ville benytte faunapassager under veje. Først og fremmest fordi :

• Haren ikke kan se, om der ligger rovdyr på lur i den mørke tunnel
• Haren vil være meget ubeskyttet i tunnelen, og har meget begrænset flugtveje (kun frem eller tilbage. Det meste af dens normale 360 graders-flugtvej er afskåret).

Men undersøgelsen af Dyrenes anvendelse af Faunapassage ved Koldkær Bæk viser at Haren godt vil bruge selv meget lange faunapassager på op mod 40 m. Se videoklip nedenfor.

Harens brug af Faunapassage ved Koldkær Bæk, efteråret 2016.

 

.

.

.

.