Pr. 2018 er registreret ialt 131 fuglearter for Koldkær Bæk og nærmeste områder.
Nedenfor er listet de fuglearter, som ‘koldkærbæk.dk’ har registreret ved Koldkær Bæk og dens nærmeste omgivelser. Det er sket i perioden fra 2008 og frem til indeværende år. Listen vil løbende blive suppleret med nye oplysninger.
I beskrivelsen af de forskellige arter, er nogle gange angivet navne på områder ved Koldkær Bæk. Kort over områdernes placering kan ses under afsnittet ‘Området’.
Fokus-arter – En række fuglearter, som er specielt knyttet til agerlandet og som er i tilbagegang (Vibe, Agerhøne) er udtrukket til enkeltvis beskrivelse. Der er særlig fokus på disse arter med hensyn til årligt at fastlægge bestandsstørrelsen af dem i Koldkær Bæk området. På sigt vil listen sandsynligvis blive suppleret med andre agerlandsfugle i tilbagegang (Stær, Gulbug, Bomlærke).
(Nederst på siden følger en liste over potentielle fuglearter, som højest sandsynligt har besøgt området, men bare ikke er registreret. Potentielle fuglearter indgår IKKE i de registrerede arter. I listen over potentielle fuglearter indgår også arter med historisk status. Der vil blive søgt i arkiverne om disse, ligesom det er håbet, at beboere i området har kendskab til disse fuglearter tilbage i tiden).
Lille Lappedykker – I sommeren 2016 blev på 3 lokaliteter registreret Lille Lappedykker med unger. Ses desuden regelmæssigt i vinterhalvåret i antal på 1-3 i Hospitalssøerne eller i Regnvandssøen ved krydset mellem Palludan Müllersvej og Agro Food Park vej. I vinterhalvåret 2015 / 2016 var der en periode med frost, hvor der var begyndende isdannelse på Hospitalssøerne. Varmt vand fra Aarhus Universitetshospital dannede en våge hvor Lille – Lappedykker samt forskellige andefugle holdt til.
Skarv – Ses jævnligt overflyve området. Siden observationerne startede i 2008 ses Skarven oftere og oftere. I vinterhalvåret ses den regelmæssigt fouragere i bækken omkring udløbet i Egå. I undersøgelse med vildtkamera er Skarv registreret 6 gange. Havørredbestanden i Koldkær bæk er desværre faldet med ca. 80 % fra år 2000 til 2016. Etableringen af Egå Engsø er sandsynligvis hovedårsagen, men det kan ikke udelukkes, at Skarven tager en del af de unge Havørreder. Se nærmere under afsnittet Havørred.
Fiskehejre – Ses regeltmæssigts overflyvende. Desuden ses fiskehejre fouragerende i Koldkær Bæk, i Småsøerne i området samt på markerne omkring Koldkær Bæk. Sidstnævnte sted fanger de sandsynligvis større insekter, orme, mus og padder. I undersøgelse med vildtkamera er Fiskehejre registreret 146 gange fiskende i Koldkær Bæk. Det er meget ! Havørredbestanden i Koldkær bæk er desværre faldet med ca. 80 % fra år 2000 til 2016. Etableringen af Egå Engsø er sandsynligvis hovedårsagen, men det kan ikke udelukkes, at Fiskehejren også tar en del af de unge Havørreder. Se nærmere under afsnittet Havørred.
Knopsvane – Der yngler 2 – 4 par Knopsvaner i de største af småsøerne, som ligger omkring Koldkær Bæk. Uden for yngletiden ses knopsvanen regelmæssigt i de samme småsøer. Hospitalssøerne er nok det sted, knopsvanen er hyppigst.
Sangsvane – Ses regelmæssigt overflyve Koldkær Bæk området i flokke på 5 – 10 individer. Enkelte gange har Sangsvaner fourageret på marker eller enge i området.
Grågås – Yngler ikke i området, men ses af og til fouragere på Humlehus Eng eller på markerne ved Brendstrup Eng. Grågås ses ofte overflyve området. På visse tider af året er der en livlig trafik af Grågæs mellem Egå Engsø og markerne nord for Kasted Mose. Ved den lejlighed er ruten lige hen over Koldkær Bæks forløb ved Humlehus Eng. Der er observeret flokke på op til ca. 300 Grågæs.
Sædgås – Registreret en enkelt gang. den 3-12-2016, 6 stk. overflyvende mod SV.
Bramgås – Registreret få gange. 30-10-2016 27 stk. overflyvende mod Vest. 5-11-2017 30 stk. overflyvende mod Vest.
Kanadagås – Registreret en enkelt gang. Den 24-5-2016, 18 stk overflyvende mod Nord.
Gravand – Et par er set en enkelt gang på en eng ved Revelhøj.
Gråand – Yngler regelmæssigt i området. Ved Hospitalssøerne er på enkelte dage registreret op mod 50 rastende Gråænder.
Knarand – Ses regelmæssigt i Hospitalssøerne. Det største antal har været 14 eksemplarer den 20-10-2019.
Krikand – Ses regelmæssigt i antal på 4-6 rastende i Hospitalssøerne samt i de små søer i området.
Troldand – Ses regelmæssigt i antal på op til ca. 20 i Hospitalssøerne eller i Regnvandssøen ved krydset mellem Palludan Müllersvej og Agro Food Park vej.
Taffeland – Ses af og til i antal på op til ca. 10 i Hospitalssøerne eller i oversvømmede områder i Brendstrup Eng, som dannes når Koldkær Bæk går over sine bredder.
Hvinand – Registreret en enkelt gang. Den 3-12-2016, 1 stk. rastende i Hospitalssøerne.
Havørn – I 2014 og efterfølgende år, ses oftere og oftere overflyvende Havørn. De har kurs enten mod SV eller mod Ø. Det er sandsynligvis de samme fugle, som er observeret ved Egå Engsø og Aarslev Engsø. Deres rute mellem de 2 områder går helt naturligt lige hen over Koldkær Bæk. Under et meget kraftigt haglvejr i foråret 2016 var de 2 gamle Havørne ved at søge ‘nødlanding’ på Humelhus Eng. Men få meter over jorden slog de af og fortsatte mod N. Det er helt tydeligt nogle meget hårdføre fugle, som der skal meget til at standse. i 2017 blev der inden for få timer først observeret en Havørn med kurs mod Aarslev Engsø. Kort efter kom 2 Havørne ganske lavt retur, med kurs mod Egå Engsø. De gik så lavt, at de næsten kunne skrabe fangerne mod lygtepælene på den nye Palludan Müllersvej (det er nok lidt en overdrivelse – men helt klart højdepunktet på den tur ved Koldkær Bæk). Så kig endelig op på himlen, når man færdes i området. Der er fine chancer for at se den imponerende store Havørn.
Rød Glente – Behandles i selvstændigt afsnit under ‘fugle’ – klik på link til Rød Glente.
Sort Glente – Blev 18/10 2016 omkring kl. 15 observeret af en lokal beboer ved Revelhøj flyvende fra SV mod NØ. Det er meget sent på året. Den burde på det tidspunkt være langt syd på. Den overvintre ikke i Danmark, i modsætning til den Røde Glente.
Spurvehøg – Ses meget ofte jagende / overflyvende i området ved Koldkær Bæk. I sommeren 2016 blev observeret en kaldende unge i en større bevoksning af ca. 15 m høje grantræer.
Musvåge – Behandles i et selvstændigt afsnit under ‘Fugle’ – klik på link til Musvåge.
Fjeldvåge – Er set en enkelt gang. 4. december 2018 havde Koldkær Bæk besøg af en sjælden gæst fra de nordlige fjeld- og tundraområder. Det var en Fjeldvåge, som fouragerede på en brakmark ved Koldkær Bæk. Hele efteråret har brakmarken være ivrigt besøgt af Tårnfalke, som står og muser samt Musvåger, som sidder på hegnspæle eller på grene i de nærliggende læhegn. Rovfuglene nyder godt af brakmarkens store bestand af mus. Fjeldvågen yngler i de træfattige fjeldområder højt mod nord. Derfor kan den ikke som sin slægtning Musvågen sidde i et træ og udse sig en mus. Den må aktivt flyve op mod vinde og i 20 – 30 m højde finkæmme den lave vegetation for gnavere. Når den observerer noget interessant i vegetationen på jorden står den stille i luften og muser. Fjeldvågens jagtteknik ses tydeligt i videoen.
Hvepsevåge – Er set i maj 2018 højt på himlen på træk mod N. Hvis man havde øjnene lidt mere rettet mod de højere luftlag i maj/juni og august/september, ville man sandsynligvis observere Hvepsevågen noget mere regelmæssigt. Nede i terrain er den nok sjællen.
Rørhøg – Behandles i et selvstændigt afsnit under ‘Fugle’ – klik på link til Rørhøg.
Blå Kærhøg – Set en enkelt gang efteråret 2017, hvor en hun fløj over Brendstrup Eng.
Vandrefalk – Set en enkelt gang i efteråret 2015 overflyvende mod NV ved Humlehus Eng. Desuden er en gang i 2015, ude på en mark fundet en total plukket Ringdue. Fjerene lå tæt i ca. en meter omkreds. Den kunne godt være slået af en vandrefalk. i 2017 er set en overflyvende Vandrefalk ved Brendstrup.
Lærkefalk – Set en enkelt gang 8-8-2017 kl. 10:20 overflyvende ved Overdrevet.
Tårnfalk – Behandles i et selvstændigt afsnit under ‘Fugle’ – klik på link til Tårnfalk.
Agerhøne – Behandles i et selvstændigt afsnit under ‘Fugle’ – klik på link til Agerhøne.
Fasan – Yngler i området i moderat antal. Der er ikke observeret opdræt eller udsætning af Fasaner.
Vagtel – Er hørt flere gange kalde / synge. Dels sommeren 2014 ved Humlehus Eng, dels sommeren 2015 ved Topkær. Begge observationer har været ved 2 tiden om natten. I Undersøgelse med vildtkamera er Vagtel-stemme registreret flere gange maj – juni 2017 på vildtkamera pladseret tæt på mosen i Topkær. Her var det også mellem kl. 00 og 03 om natten. Sådanne lydoptagelser er en af de fine sidegevinster ved brug af vildtkamera. Om Vagtel yngler i området vides ikke. Vagtel er måske en mere udbredt ynglefugl i Danmark (men overhørt), end man regner med? Der er af naturlige årsager ikke så mange mennesker, der er ude i felten, lige når Vagtel har besluttet sig for at være mest aktiv. I 2019 er Vagtel igen registreret syngende. Det var igen ved Topkær – den 20-5-2019 kl. 14:45, hvor den lod sin stemme høre 3 gange. Det var ikke forventet, at høre den i dagstiden.
Vandrikse – er observeret regelmæssigt i hele området omkring Koldkær Bæk. Dens ‘grissehyl’ kan høres fra de større vandhuller. I undersøgelse med vildtkamera er Vandrikse registreret 48 gange.
Grønbenet Rørhøne – er observeret fåtalligt i vandhullerne, som ligger tæt på Koldkær Bæk.
Blishøne – Er observeret i de større Vandhuller ved Koldkær Bæk. Flest i Hospitalssøerne og regnvandssøerne ved Palludan Müllersvej. Ialt vurderes der at være 5-7 ynglepar i hele området.
Strandskade – Et par holder til på tagene ved Business Park Skejby. De ses også fouragere på græsplænerne omkring de mange kontorbygninger. Om de yngler vides ikke? Det er ikke ualmindeligt, at Strandskader yngler væk fra kysterne. Ved Anelystparken i Tilst vest for Aarhus er også over en årrække observeret Strandskader på de flade tage.
Lille præstekrave – Der er observeret op til 6 individer på samme tid. De holder gerne til ved Hospitalssøerne. Desuden ses enkelte ved regnvandssøerne ved Palludan Müllersvej og ved nogle fugtige lavninger i Brendstrup Eng. I april 2016 blev observeret 3 stk. Lille Præstekrave ved nogle store vandpytter på en stor grusparkeringsplads ved Vester Eng (der hvor Grøn Koncert blev afholdt, år tilbage). De gik så fint sammen med en Stenpikker og nogle Hvide Vipstjerter. I 2012 og 2013 var der i Business Park Skejby mellem Vestas hovedkontor og NRGI’s hovedkontor en stor udgravning på størrelse med en fodboldbane (byggeriet virkede til at være gået i stå). Udgravningen var så dyb, at grundvandet dannede flere småsøer. Hele sommeren 2012 og 2013 holdt et par af Lille Præstekrave til i udgravningen. Deres ængstelige flugt og kald kunne tyde på, at der sandsynligvis har været unger. De blev dog ikke fundet. Siden er der opført en større bygning på grunden, og Lille Præstekrave forsvandt. Der er observeret en tilsvarende oplevelse fra 2017 ved byggeriet af Risskovbrynet ved Vericenteret i Aarhus N – Her blev der registreret og fotograferet et par med 3 unger. Lille Præstekrave virker til at være gode til at spotte, de habitater, der er optimale for dem, og så udnytte dem, når situationen opstår. Det er cool, for mange gange må det også gå galt, hvis anlægsmaskiner kører i området.
Vibe – Behandles i et selvstændigt afsnit under ‘Fugle’ – klik på link til Vibe.
Hjejle – I træktiden høres af og til Hjejles vemodige fløjt. Man hører stemmen først, for så bagefter at finde den højt oppe på himlen trækken. I efteråret 2017 rastede en flok hjejler på ca. 300 individer på en stubharvet mark tæt på Humlehus Eng. Hjejleflokken holdt til i næsten 1 måned. En sådan rasten hjejleflok er ikke tidligere registreret ved Koldkær Bæk, og året efter i 2018, vente de ikke tilbage. Der er taget foto og video af den restende hjejleflok. Det følger senere.
Strandhejle – Registreret en enkelt gang ved Topkær, den 14-7-2019 overflyvende mod vest.
Temminsk Ryle – set i få eksemplarer foråret 2015, hvor en af Hospitalssøerne blev tømt for vand. Det blev straks spottet af flere gennemtrækkende vadefuglearter.
Rødben – set i få eksemplarer foråret 2015, hvor en af Hospitalssøerne blev tømt for vand. Det blev straks spottet af flere gennemtrækkende vadefuglearter. Desuden ses den af og til overflyvende i retning mod Egå Engsø eller Kasted mose, hvor den er relativ almndelig.
Hvidklire – ses fåtalligt i træktiden, hvor man oftest opdager den, når den flyver op fra bredden af et vandhul med lav vegetation.
Mudderklire – set i få eksemplarer foråret 2015, hvor en af Hospitalssøerne blev tømt for vand. Det blev straks spottet af flere gennemtrækkende vadefuglearter.
Tingsmed – set i få eksemplarer foråret 2015, hvor en af Hospitalssøerne blev tømt for vand. Det blev straks spottet af flere gennemtrækkende vadefuglearter.
Svaleklire – Enkelte fugle er observeret flere gange i vinteren 2014 / 2015 og 2015 / 2016. De er fløjet op når man nærmede sig et oversvømmet lavvandet areal. En enkelt gang er observeret en svaleklire i en lille tilløbs-grøft til Koldkær Bæk i skovområdet ved Brendstrupgårdene. Ved efterfølgende besøg er flere gange i præcis de samme område igen observeret Svaleklire. Det kunne tyde på, at de samme fugle i en længere periode af vinteren kan finde tilstrækkeligt med føde i området ved Koldkær Bæk.
Storspove – Fåtallig. Den 5-1-2020 restede en i Humlehus Eng.
Skovsneppe – Fåtallig i træktiden. Et eksemplar blev observeret ved Topkær den 25-11-2019. I undersøgelse med vildtkamera er Skovsneppe registreret 14 gange.
Dobbelt Bekkasin – Observeres jævnligt opflyvende fra fugtige områder langs Koldkær Bæk. Op mod 10 forskellige individer er set på en dag. I bunden af Overdrevet findes nogle kildevældsområder, som selv i i stærk frost ikke bliver tilfrosne. Det meste af vinteren 2014 / 2015 samt 2015 / 2016 er observeret en flok på 6-7 Dobbelt Bekkasiner fouragere i disse kildevæld. Man kan forledes til at tro at det er de samme fugle, som kommer igen vinter efter vinter.
Enkelt Bekkasin – I foråret 2016 er observeret en meget lille bekkasin opflyvende fra Koldkær Bæk. Kombinationen af dens lille størrelse, manglende stemme, flugtmønster, samt at den var alene, indicerer at det sandsynligvis var en Enkelt Bekkasin.
Hættemåge – Meget almindelig ved markerne omkring Koldkær Bæk og ved Hospitalssøerne. I april 2016 blev der observeret ca. 800 Hættemåger fouragerende efter en traktors forårspløjning af Markerne op til Koldkær Bæk. Det undrede hvordan det var muligt at samle så mange Hættemåger. Hættemågekolonierne omkring Aarhus (Egå Engsø og Brabrand Sø) indeholder næppe så mange fugle. Måske var der tale om fugle, som var på træk til yngleområder længere nord på ?
Sølvmåge – Meget almindelig ved markerne omkring Koldkær Bæk og ved Hospitalssøerne. Der er maks observeret omkring 30 individer på samme tid.
Sildemåge – Fåtallig. Den 18-5-2019 rastede 3 stk. på en pløjemark ved Revelhøj.
Stormmåge – Meget almindelig ved markerne omkring Koldkær Bæk og ved Hospitalssøerne. Der er maks observeret omkring 200 individer på samme tid.
Ringdue – Meget almindelig ynglefugl i området. Dels i skovstykkerne i Vester Eng og Brændsrup Skoven, dels omkring gårde og smålunde ved Koldkær Bæk. Desuden ses Ringduerne fouragere på markerne omkring Koldkær Bæk samt overflyvende over området. Den maksimale flok, der er set var på ca. 500 individer. Holdt til i Ellelunden ved Forsøgsmarkerne.
Tyrkerdue – Meget fåtallig.
Gøg – Almindelig at se og høre fra slutningen af maj samt i juni måned. På enkelte ture er registreret op til omkring 6 forskellige individer, fordelt på hele området. En fantastisk fugl. Man må knibe sig selv i armen når Gøgen en stille aften lader sin kukken hører og flyver rundt mellem blomstrende træer og buske ved Koldkær Bæk.
Natugle – Der er kendskab til mindst 2 par i området ved Koldkær Bæk. Et ved Brendstrup og et ved Revelhøj. Sandsynligvis er der 1-2 par mere – i den anden ende af området.
Skovhornugle – I vinteren 2014 er der observeret 2 individer ved Brendstrupgårdene (kilde Dofbasen). Det er velkendt at skovhornugler søger sammen på fælles overnatningpladser om vinteren. Dette kan f.eks. være i en gruppe grantræer. Grupper af grantræer ved Koldkær Bæk er både i vinteren 2014 / 2015 samt i 2015 / 2016 blevet gennemgået for Skovhornugler samt for evt. uglegylp under træerne. Undersøgelserne har indtil videre være negative. I sommeren 2017 blev der hørt en udfløjen unge kalde i nærheden af Revelhøj. Endelig er der fundet en død Skovhornugle på Humlehus Eng. Hvad den var død af, kunne ikke konstateres.
Kirkeugle – Ynglede i slutningen af 1960-erne i Vester Eng. I starten af 1970-erne var der ligeledes Kirkeugle i den nærliggende Kasted Kirke. Ligeledes i 1970-erne ynglede et kirkeuglepar i en stor poppel i den vestlige del af Brendstup. Poppeltræet står der endnu – men alle Kirkeuglerne er forlængst forsvundet fra Koldkær Bæk området. På landsplan er der kun ganske få Kirkeugler tilbage, og vist kun et spørgsmål om ganske få år, inden den er uddød i Danmark.
Isfugl – er set ca. 10 gange ved Koldkær Bæk. I undersøgelse med vildtkamera er Isfugl registreret 5 gange.
Mursejler – Yngler ikke i nærheden af Koldkær Bæk. Men de fugtige områder med lav vegetation, synes at være et vigtigt fourageringsområde for Mursejlerne inde fra Aarhus Centrum. Jævnligt ses 40 – 60 individer i forrygende flugt få meter over jorden.
Sortspætte – registreret en enkelt gang, den 1-8-2015 i Ellelunden ved Brendstrup eng. Der er sandsynligvis tale om en strejfer. Området er slet ikke egnet til denne store spætte.
Stor Flagspætte – ses regelmæssigt. Et ynglepar med unger er fundet i et hult elletræ i Ellelunden nord for Brendstrup Eng.
Sanglærke – Meget almindelig ynglefugl i området. Den gode bestand er sandsynlig begunstiget af de mange afgræssede arealer (kvæg og hestefolde) samt af brakarealer og mere eller mindre plantefrie barjordarealer. Disse kommer i forbindelse med de mange anlægsarbejder i området (Byggeriet af Det Ny Universitetshospital, og udvidelserne ved Agro Food Park, samt anlæggelserne af Palludan Müllervej og Letbanen). Ved gennemsøgning af et ca. 50% plantedækket 50% barjords areal på ca. 2000 m2, blev der iagtaget 15 fouragerende Sanglærker. Denne kombination af barjord og plantedække har begunstiget et rigt insektliv, kombineret med at Sanglærkerne har haft let ved at løbe rundt på arealet og finde føden. De små 4 m x 4 m ‘lærkepletter’ inde i dyrkede arealer, vurderes derimod at have begrænset effekt på sanglærkebestanden. De 16 m2 er ganske enkelt for små arealer. Når afgrøderne vokser til kan Sanglærkerne bl.a. ikke se evt. rovdyr i tide.
Landsvale – Yngler i flere driftsbygninger til gårdene omkring Koldkær Bæk. I det gamle Skydeskur i bunden af Overdrevet, er spor efter 3-4 Landsvalereder. I en nedlalgt staldbygning i nærheden af Koldkær Bæk var i en årrække en bestand på ca. 15 par Landsvaler. På et tidspunkt blev deres svineri inde i stalden for meget, og den staldør, som normalt plejede at stå åben hele sommeren blev lukket i det tidlige forår 2016 inden Landsvalerne vente retur fra Afrika. Set ud fra en naturmæssig vinkel var det ærgeligt. Håber at Landsvalerne har fundet et andet sted at yngle.
Bysvale – En større koloni holder til under tagudhænget på de ældste røde murstensbygninger til Agro Food Park. Omkring 2005 blev der vurderet at være en bestand på ca. 200 reder (kilde ‘Spor i landskabet’). Denne koloni synes ikke at være så stor i 2015. Her er en grov vurdering omkring 100 reder. Det er planen at tælle dette mere præcist, samt at registrere på hvilke bygning, samt mod hvilke verdenshjørner rederne pladseres.
Ravn – I årene 2008 – 2016 såes ravne regelmæssigt ved Koldkær Bæk. Max flokstørrelse 4. I 2017 og efterfølgende år er næsten ikke set nogle ravne i området. Meget underligt, da ravnen, så vidt vides, er i pæn fremgang andre steder i Danmark.
Gråkrage – Meget almindelig i området.
Råge – Meget almindelig i området. Ofte, særlig ved aftenstide, ses flokke på flere hundrede. De ser ud til at samle sig inden de flyver til fælles overnatning, et eller andet sted udenfor Koldkær Bæk. I undersøgelse med vildtkamera er Råge registreret 45 gange.
Allike – Meget almindelig i området. I undersøgelse med vildtkamera er Allike registreret 329 gange.
Husskade – Meget almindelig i området. I undersøgelse med vildtkamera er Husskade registreret 997 gange.
Skovskade – Regelmæssig i området. I undersøgelse med vildtkamera er Skovskade registreret 253 gange.
Skægmejse – Registreret få gange i flokke på omkring 5 individer. Iagtagelserne er sket ved Topkær.
Musvit – Almindelig.
Blåmejse – Almindelig.
Sumpmejse – Fåtallig.
Halemejse – Fåtallig. Yngler næppe i området.
Spætmejse – Fåtallig.
Gærdesmutte – Meget almindelig.
Korttået Træløber – Registreret en enkelt gang. Den 14-3-2017 1 syngende i den frodige have med gamle træer ved Brendstrupgårdene i Brendstrup. En oplagt ynglelokalitet. Dette spændende område er bestemt en nærmere undersøgelse værd.
Vandstær – Ses fåtalliget i Koldkær Bæk. Den opholder sig ikke længerevarende om vinteren i bækken. Der er sandsynligvis ikke nok vårfluelarver og andre vandinsekter. Ca. 500 m til begge sider af Koldkær Bæk’s udløb i Egå ligger Nymølle og Røde Mølle. Her er over en årrække registreret faste vinterbestande af Vandstær.
Misteldrossel – Fåtallig.
Sjagger – Almindelig om vinteren. De nyder godt af de mange frugter og bær i området. Der er registreret flokke på flere hundrede individer.
Sangdrossel – Fåtallig ynglefugl. Den ynder granbevoksninger, og dem er der ikke mange af ved Koldkær Bæk. I undersøgelse med vildtkamera er Sangdrossel registreret 447 gang. Primært i træktiden. I et bestemt område blev Sangdrossel også registreret i vintermånederne, hvilket er meget usædvanligt. På nogle optagelser er 2 sangdrosler sammen.
Vindrossel – Almindelig om vinteren. De nyder godt af de mange frugter og bær i området. Der er registreret flokke på flere hundrede individer.
Ringdrossel – Fåtallig om foråret i træktiden. I undersøgelse med vildtkamera er Ringdrossel registreret 2 gang.
Solsort – Meget almindelig. I undersøgelse med vildtkamera er Solsort registreret 5.518 gange. Det er undersøgelsens mest hyppige fugleart.
Stenpikker – Regelmæssig i træktiden i maj måned. Den største observation på en dag, var den 14. maj 2017 hvor der på Letbanestrækningen fra Palludan Müllers vej til trinbrættet Humlehuse (400 m) blev observeret 17 stenpikkere. Det var en vild oplevelse – man skulle næsten tro de var trukket i flok og så gået ned sammen, men det gør de næppe.
Bynkefugl – Fåtallig om foråret i træktiden.
Rødstjert – Fåtallig ynglefugl. Især i gamle landbohaver. I undersøgelse med vildtkamera er Rødstjert registreret 169 gang.
Husrødstjert – Fåtallig ynglefugl. På byggepladserne ved Aarhus Universitetshospital samt i Business Park Skejby høres og ses syngende Husrødstjert. (2-3 syngende hanner i hvert af områderne). I november 2018 blev hørt en sen sanger.
Nattergal – Fåtalligt ynglefugl. Hvert år plejer der at være 2 syngende hanner i Topkær (en i hvert mosehul). Desuden plejer der at være en syngende han ved Humlehus Eng (i buskaset hvor Koldkær Bæk løber sammen med Egå). Enkelte år har der desuden været en syngende han i de gamle, frodige og lidt fugtige landbohaver ved Humlehus Eng. I undersøgelse med vildtkamera er Nattergal registreret 55 gang. (Dens dagsaktivitet med det karakteristiske kald og røde hale gør den relativ sikker at identificere).
Rødhals – Almindelig hele året. I undersøgelse med vildtkamera er Rødhals registreret 281 gang.
Blåhals – I maj 2017 blev en blåhals observeret i en landbohave ved Revelhøj.
Græshoppesanger – Hørt få gange. Dels i Topkær dels ved Overdrevet.
Rørsanger – Syngende fugle høres kun få steder. Dels i Topkær dels ved Overdrevet.
Kærsanger – Ret almindelig ynglefugl. Synes at ynde fugtige områder med høj bredbladet urtevegetation. I de områder, hvor der er større holme med Lægekulsukker, er der som regel også en syngende Kærsanger. Det er fantastisk at stå og lytte til de mange fuglestemmer, den kan efterligne. Mange kyndige ud i fuglestemmer, mener at Kærsangeren er den sangfugl, som har den flotteste og mest varierede sang.
Gulbug – Fåtallig ynglefugl. Over en årrække er bestanden forsøgt registreret. Der vurderes at være omkring 4 territoriehævdende syngende hanner. Den holder mest til i frodige landbohaver. Denne i Danmark relativt sjældne ynglefugl, kunne godt på sigt blive en fokus-art for Koldkær Bæk. Den er gået meget tilbage igennem de seneste årtier.
Munk – Almindelig ynglefugl i alle områder omkring Koldkær Bæk.
Havesanger – Fåtallig ynglefugl. Vester Eng er det bedste sted at høre Havesangerens rislende sang.
Tornsanger – Almindelig ynglefugl i alle områder omkring Koldkær Bæk.
Gærdesanger – Fåtallig ynglefugl.
Løvsanger – Dens sang høres almindeligt i træktiden. Vester Eng er det bedste sted at høre Løvsangerens melankoliske sang. Uvist om den yngler i området.
Gransanger – Dens sang høres almindeligt i træktiden. Uvist om den yngler i området.
Fuglekonge – Ses regelmæssigt i træktiden og i vinterhalvåret. Uvist om den yngler i området.
Grå Fluesnapper – Sjælden. Uvist om den yngler i området. I undersøgelse med vildtkamera er Grå Fluesnapper registreret 12 gang.
Jernspurv – Dens sang høres regelmæssigt om foråret i alle områder, ligesom dens kald ofte høres om efteråret.
Engpiber – Territoriehævdende hanner høres hvert år. Dejligt at se deres karakteristiske sangflugt op i luften, for så at dale ned til jorden igen. I Koldkær Bæk området synes Engpiberen at være i fremgang. Den umiddelbare vurdering er 5-8 territoriehævdende hanner i 2017 og 2018. Den synes at ynde tørre brakarealer, samt arealer/byggepladser med råjord.
Hvid Vipstjert – Almindelig ynglefugl.
Gul vipstjert – Fåtallig i træktiden i maj måned.
Bjergvipstjert – Sjælden. Yngler næppe i området. I undersøgelse med vildtkamera er Bjergvipstjert registreret 2 gang.
Silkehale – Almindelig i vinterhalvåret.
Rødrygget tornskade – Registreret få gange ved Humlehus Eng i træktiden i maj måned.
Stær – Fåtallig ynglefugl. Der skønnes at være 10-15 par i hele området. Flest ved Revelhøj, hvor der er en del hestefolde, som de ynder at fouragere på. Denne i Østdanmark relativt sjældne ynglefugl, kunne godt på sigt blive en fokus-art for Koldkær Bæk. Den er gået meget tilbage igennem de seneste årtier. Om efteråret og vinteren ses regelmæssigt mindre flokke på 10 – 30 individer (enkelte gange op til 100) fouragere i området. Særlig i efteråret 2018 er registreret en del småflokke af stære.
Kærnebider – Fåtalligt. Med de store mængder af læhegn og landbohaver med Mirabelle og Fuglekirsebær (hvor der er fyldt med frugt-sten på jorden) var det forventet at Kærnebider ville observeres regelmæssigt. Selvom det bugner af Kærnebider-føde er der af en eller anden grund meget få individer af arten. Måske er Kærnebider en relativ stedspecifik art, som ikke bevæger sig så langt væk i forhold til sit yngleområde? Dyrehaven i Marselisborgskovene syd for Aarhus er kendt som en god lokalitet for Kærnebider. En tilsvarende lokalitet finden ikke umiddelbart i nærheden af Koldkær Bæk. Om det er årsagen til den fåtallige registrering af Kærnebider vides ikke? Det kunne være spændende at undersøge nærmere om Kærnebider er meget specifik med hensyn til valg af ynglested og med hensyn til fødegrundlag. Mangler den ene faktor er der ingen Kærnebidere – sådan sat helt på spidsen.
Grønirisk – Almindelig hele året rundt.
Stillits – Meget almindelig hele året rundt. I vinterhalvåret ses jævnligt flokke af Stillits på 80 – 10 individer. Den virker til at være en udpræget agerlandets fugl. Denne frøædende fugl ynder brakarealer med tidsler, som står med frøstande samt stubmarker, hvor der er spildt energirige rapsfrø.
Grønsisken – Almindelig året rundt. I læhegnene omkring Koldkær Bæk er der mange ældre træer af Rødel. Her ses Grønsisken ofte foruragere på Rødellens kogler.
Gråsisken – Almindelig i vinterhalvåret. I læhegnene omkring Koldkær Bæk er der mange ældre træer af Rødel. Her ses Gråsisken ofte foruragere på Rødellens kogler.
Hvidsisken – måske? I vinteren 2017 / 2018 blev der I undersøgelse med vildtkamera registreret Gråsisken i 183 optagelser. I disse optagelser, som alle er sket i dagstiden og derfor i farver, ses meget lyse individer med hvid bug og overgump. På landsplan blev i samme periode indrapporteret mange observationer af Hvidsisken i flokke med Gråsisken. Optagelserne af de formodede Hvidsiskener vil blive vist her på siden.
Tornirisk – Relativ almindelig om foråret / sommeren. Yngler sandsynligvis i området.
Bjergirisk – Ses fåtalligt i vinterhalvåret. Oftest ved Humlehus Eng, hvor den raster i småflokke. Den største flok var den 4-12-2017, hvor der rastede en flok på 50 stk.
Dompap – Almindelig året rundt i alle områder.
Lille Korsnæb – Fåtallig året rundt.
Bogfinke – Almindelig året rundt i alle områder.
Kvækerfinke – Regelmæssig i vinterhalvåret. Enkelvis eller i små flokke.
Gulspurv – agerlandets karakterfugl er heldigvis rigeligt repræcenteret omkring Koldkær Bæk. I vinterhalvåret kan man se flokke på op mod 80 – 100 individer. Disse store flokke ses oftes omkring Humlehus Eng og Topkær. (Foto af en flok i et træ følger senere).
Bomlærke – Er helt afgjort en af agerlandets vigtigste karakterfugle. Desværre er den blevet mere og mere sjælden ved Koldkær Bæk. Pr. 2018 regnes der ikke med at være mere end ca. 2 – 3 territoriehævdende fugle. Dens sang, som lyder som et nøgleknippe, der bliver rystet, høres oftest i Revelhøj området eller ved Topkær. Denne i Danmark relativt sjældne ynglefugl, kunne godt på sigt blive en fokus-art for Koldkær Bæk.
Rørspurv – Fåtallig ynglefugl. Der vurderes at være omkring 5 ynglepar i området. Se oftest ved Topkær, Humlehus Eng, Revelhøj og Brendstrup Eng.
Gråspurv – Fåtallig i området.
Skovspurv – Almindelig i området.
– – – – –
På sigt vil listen blive opdelt på detaillister for de forskellige områder, som Koldkær Bæk gennemløber. Endelig har en del af de enkelte observationer, tilknyttet stedkoordinater. Alle observationer, med en masse detailoplysninger vil blive indtastet i en database. Herefter vil der blive foretaget analyser og sammenstilling af materialet. Det er hensigten engang med tiden at plotte udvalgte observationer på kort og sammenholde arternes placering i forhold til vegetationstyper, fordeling mellem de enkelte år osv., osv.
Potentielle fuglearter – der endnu ikke er registreret eller har historisk status.
Nedenfor en liste over relativt almindelige fuglearter, som endnu ikke er registreret i området omkring Koldkær Bæk. Det er ikke usandsynligt at de med tiden bliver registreret overflyvende eller kortvarrigt rastende. Desuden listes potentielle historiske arter, som det ikke på nuværende tidspunkt har været muligt at finde dokumentation for. Det er håbet at beboere i området har kendskab til disse arter tilbage i tiden. Ialt ca. 40 potentielle arter er registreret nedenfor.
Potentielle arter (som på sigt kan blive registreret som overflyvende eller som kortvarende rastende) : Gråstrubet lappedykker, Sorthalset lappedykker, Sølvhejre, Silkehejre, Rørdrum, Hvid Stork (historisk), Pibesvane, Pibeand, Atlingand, Spidsand, Bjergand, Stor skallesluger, Fiskeørn, Duehøg, Dværgfalk, Trane, Engsnare, Klyde, Brushane, Svartbag, Fjordterne, Sortterne, Huldue, Slørugle (historisk), Mosehornugle, Vendehals, Hedelærke, Digesvale, Skovpiber, Stor Tornskade, Rødtoppet fuglekonge, Broget fluesnapper, Træløber, Stor korsnæb, Sortkrage.